Udskæringer

Klar til fryseren

Slagteren skærer kødet ud og sætter mærkater på – du skal bare lægge det i fryseposer. Det hakkede kød kommer i én stor pose, så du selv kan vælge pakkestørrelse. Husk at tage en portion fra til aftensmaden, så du kan nyde duften og smagen af en frisk hakkebøf.

Pakken indeholder typisk

Bovsteg
Tykkam
Bryst
Osso buco
Tyndstegsbøffer
Mørbrad
Roastbeef (ridset, så du evt. selv kan skære til minutbøffer)
Bankekød (af klump, godt til fx stroganoff)
Gullasch (småkød af yderlår)
Højrebssteg
Højrebsbøffer
Lårtunge til bankekød, stroganoff eller saltkød
Culotte og 3-4 tykstegsbøffer
eller
Cuvette og 6-7 tykstegsbøffer

Slagter Benno fordeler culotte/cuvette helt uvildigt i kasserne, og på den her facon bliver ingen snydt.

Køber du en kvart stud, kan du også vælge at få hakket tykbryst, spidsbryst og tværreb – den såkaldte “københavner-udskæring”. Det giver mere og lidt federe hakkekød. Prisen stiger så med 5 kr./kg, fordi der er mere arbejde i det for slagteren end ved den almindelige “husmoder-udskæring”.

Ved græskalvene er der kun én udskæring.

Se udskæringsdiagram